Erhverv

Flot fremgang til Glostrup i DI’s erhvervsvenlighedsmåling

Glostrup Kommune skruer op for erhvervsvenligheden. I DI’s årlige Lokal Erhvervsvenlighedsundersøgelse, går Glostrup ti pladser frem på ranglisten over de mest erhvervsvenlige kommuner i Danmark til nummer 48 ud af 93 kommuner.  

”Glostrup er en vigtig erhvervskommune for Hovedstaden og huser rigtig mange arbejdspladser. Dem skal vi passe på. Derfor er jeg glad for se, at Glostrup rykker frem i undersøgelsen, og at langt de fleste erhvervsdrivende vil anbefale andre virksomheder, at placere sig i kommunen, siger Peter Lanng Nielsen, formand for DI Hovedstaden. 

De lokale virksomheder er især glade for de digitale rammevilkår i kommunen, hvor der er god bredbånds- og mobildækningen samt digitale erhvervsrettede services. Derudover er kvitterer virksomhederne for den gode infrastruktur i kommunen, som er et af de vigtigste parametre i undersøgelsen.

”Hvis virksomhederne skal fastholde deres konkurrenceevne, er det vigtigt, at varer, kunder og medarbejdere kan komme fra A til B. Her er det afgørende, at det lokale vejnet fra industriområderne er gearet til tung kørsel, det er let at komme på motorvejsnettet og der er en velfungerende kollektiv trafik. Alt det er på plads i Glostrup og det belønner virksomhederne kommunen for”, siger formand for DI Hovedstaden Peter Lanng Nielsen.

Men der er også en grund til, at Glostrup Kommune stadig kun ligger i midterfeltet i undersøgelsen. Når det kommer til kommunens brug af private leverandører og uddannelsesmuligheder, halter kommunen efter.  

”Det er klart, at den attraktive erhvervskommune skal være åben for, at lade private leverandører byde på kommunale opgaver. Og her er der noget at hente for Glostrup Kommune. Hvad angår uddannelse, så er det et generelt hovedstadsproblem, at alt for få unge tager en erhvervsuddannelse, som virksomhederne har hårdt brug for nu og i fremtiden. I Glostrup valgte kun X af de unge i år en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, det er en af grundene til, at kommunen placerer sig lavt i denne kategori.”, siger formanden.

FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2021

  • DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2021, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 12. år i træk DI laver en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
  • Årets undersøgelse adskiller sig fra de tidligere undersøgelser. Efter sammenlægningen af Dansk Industri og Dansk Byggeri er der blevet udarbejdet en helt ny undersøgelse med udgangspunkt i de to organisationers tidligere undersøgelser.
  • 7770 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
  • Undersøgelsen er sammensat af tre typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder, et spørgeskema til kommunaldirektører og statistik.
  • Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
  • 93 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

Kommentarer